Nye vinduer besparelse: sådan regner du ud, hvad du sparer
Siden indeholder annoncelinks til 3byggetilbud.dk. Det påvirker ikke vores vurderinger. Læs mere
Indhold på siden
- Hvor meget varme taber vinduerne?
- Sådan regner du din egen besparelse ud
- Hvad er det værd i kroner?
- Tilbagebetalingstid
- De gevinster, der ikke står på varmeregningen
- Hvornår er besparelsen størst?
- Vinduer og andre energitiltag
- Rækkefølgen i en energirenovering
- Tæthed betyder også noget
- Typiske fejl
- Spørgsmål du bør stille leverandøren
- Sådan sammenligner du tilbud
- Ofte stillede spørgsmål
- Kilder og videre læsning
Nye vinduer bliver ofte solgt med løfter om store besparelser på varmeregningen. Men hvor meget sparer du reelt? Svaret afhænger af, hvor gamle dine nuværende vinduer er, hvor mange m² vinduer huset har, og hvordan du opvarmer huset. For nogle huse er besparelsen betydelig. For andre er den beskeden, og de vigtigste gevinster ligger i komfort og vedligeholdelse.
Denne guide viser, hvordan du selv kan regne din besparelse ud, og hvad du realistisk kan forvente. Vil du have priser på nye vinduer, så læs hovedguiden om nye vinduer.
Kort fortalt: Går du fra gamle vinduer fra 1970'erne til nye energivinduer, kan varmetabet gennem vinduerne ofte reduceres med 60–70 %. For et typisk parcelhus svarer det til en besparelse på omkring 1.500–8.000 kr. om året, afhængigt af varmekilden. Besparelsen alene tjener sjældent vinduerne hjem hurtigt, men sammen med mindre træk, mindre kondens, mindre støj og sparet vedligeholdelse er nye vinduer ofte en god investering, når de gamle alligevel er slidte.
Hvor meget varme taber vinduerne?
| Vindue | U-værdi for hele vinduet, ca. | Varmetab i forhold til nyt energivindue |
|---|---|---|
| Enkeltglas med forsatsramme | 2,5–3,0 W/m²K | Ca. 3 gange så stort |
| Termorude fra 1970'erne og 80'erne | 2,6–3,0 W/m²K | Ca. 3 gange så stort |
| 2-lags energirude fra 1990'erne og 2000'erne | 1,4–1,8 W/m²K | Ca. 1,5–2 gange så stort |
| Nyt vindue med 3-lags energiglas | 0,8–1,0 W/m²K | Udgangspunkt |
U-værdien for hele vinduet omfatter både glas, ramme og karm. Jo lavere tal, jo mindre varme taber vinduet.
Sådan regner du din egen besparelse ud
Du kan lave en god tilnærmelse med denne formel:
Sparet varme (kWh pr. år) = Vinduesareal (m²) × Forskel i U-værdi × 70
Tallet 70 er et groft gennemsnit for, hvor mange timer og grader der er brug for opvarmning i et dansk normalår, omregnet til kWh. Beregningen tager ikke højde for solvarme og mindre træk, så den er et pejlemærke.
Trin for trin
- Mål vinduernes areal. Gang bredde med højde for hver vindue og dør med glas, og læg dem sammen. Et parcelhus har typisk 20–30 m².
- Find U-værdien for de gamle vinduer i tabellen ovenfor.
- Træk den nye U-værdi fra. Et nyt energivindue har typisk 0,8–1,0.
- Gang areal og forskel med 70.
- Gang resultatet med din pris pr. kWh varme fra tabellen nedenfor.
Eksempel
Et parcelhus fra 1974 har 24 m² vinduer med gamle termoruder (U = 2,8). De skiftes til nye vinduer (U = 0,9).
- Forskel i U-værdi: 2,8 − 0,9 = 1,9
- Sparet varme: 24 × 1,9 × 70 = ca. 3.200 kWh pr. år
Hvad er det værd i kroner?
| Varmekilde | Pris pr. kWh varme, ca. | Besparelse ved 3.200 kWh |
|---|---|---|
| Direkte elvarme | 2,00–2,75 kr. | 6.400–8.800 kr. |
| Oliefyr | 1,30–1,60 kr. | 4.200–5.100 kr. |
| Gasfyr | 0,90–1,20 kr. | 2.900–3.800 kr. |
| Fjernvarme | 0,60–1,00 kr. | 1.900–3.200 kr. |
| Luft-til-vand varmepumpe | 0,50–0,70 kr. | 1.600–2.200 kr. |
Priserne er antagne gennemsnit og svinger. Brug dine egne priser fra varmeregningen for et mere præcist resultat.
Tilbagebetalingstid
| Varmekilde | Årlig besparelse, eksemplet | Tilbagebetaling på energi alene ved vinduer til 150.000 kr. |
|---|---|---|
| Direkte elvarme | 6.400–8.800 kr. | Ca. 17–23 år |
| Oliefyr | 4.200–5.100 kr. | Ca. 29–36 år |
| Fjernvarme | 1.900–3.200 kr. | Ca. 47–79 år |
Tallene viser det ærlige billede: Nye vinduer tjener sig sjældent hjem på energien alene inden for kort tid. Men sammenligningen er skæv, fordi de gamle vinduer også skal vedligeholdes eller skiftes på et tidspunkt. Er de gamle vinduer alligevel udtjente, er det kun merprisen for bedre energiglas, der skal tjenes hjem, og den tjener sig ofte hurtigt hjem.
De gevinster, der ikke står på varmeregningen
| Gevinst | Hvorfor det betyder noget |
|---|---|
| Mindre træk og kuldenedfald | Du kan sidde tæt på vinduet uden at fryse |
| Mindre kondens | Mindre risiko for skimmel i vindueslysninger |
| Mindre støj | Tætte vinduer med 3-lags glas dæmper trafikstøj |
| Mindre vedligeholdelse | Træ/alu og plast skal ikke males udvendigt |
| Bedre sikring | Moderne låse og beslag gør indbrud sværere |
| Bedre energimærke | Kan gøre huset lettere at sælge |
| Lettere at bruge | Vinduer, der kan åbnes og lukkes uden besvær |
Hvornår er besparelsen størst?
- Enkeltglas eller gamle termoruder, der skiftes til 3-lags energiglas
- Mange m² vinduer, fx store glaspartier og terrassedøre
- Dyr opvarmning, som elvarme og oliefyr
- Utætte vinduer, hvor luft siver ind ved rammerne
Har du allerede vinduer med 2-lags energiglas fra 2000'erne, er besparelsen ved at skifte beskeden, og det kan være bedre at vente, til vinduerne er slidte.
Vinduer og andre energitiltag
Vinduer er sjældent det mest rentable energitiltag. Loftisolering og hulmursisolering giver ofte en større besparelse pr. investeret krone. Men kombinerer du tiltagene, får du den største samlede effekt, og et tættere hus giver mulighed for en mindre varmepumpe.
| Tiltag | Typisk investering | Typisk tilbagebetaling |
|---|---|---|
| Loftisolering | 15.000–40.000 kr. | 3–10 år |
| Hulmursisolering | 15.000–40.000 kr. | 3–8 år |
| Nye vinduer | 90.000–200.000 kr. | Ofte over 20 år på energi alene |
| Varmepumpe i stedet for oliefyr | 90.000–170.000 kr. | 6–10 år |
Læs mere om at prioritere energitiltag i guiden om isolering og om energimærke.
Rækkefølgen i en energirenovering
Planlægger du flere energitiltag, er rækkefølgen vigtig:
- Tætning af utætheder omkring døre, vinduer og loftslem.
- Loftisolering, som ofte giver mest for pengene.
- Hulmursisolering, hvis huset har uisoleret hulmur.
- Nye vinduer, når de gamle alligevel er slidte.
- Ny varmekilde, dimensioneret efter det lavere varmebehov.
Ved at isolere og skifte vinduer først kan varmepumpen gøres mindre og billigere.
Tæthed betyder også noget
Beregningen ovenfor handler om varmetab gennem selve vinduet. Men gamle vinduer er ofte også utætte, så kold luft siver ind ved rammer og karme. Når de skiftes til nye, tætte vinduer med god montering, falder dette tab også. I nogle huse kan det øge den samlede besparelse mærkbart. Omvendt kræver et tættere hus, at du lufter ud eller har ventilation, så luftfugtigheden ikke stiger.
Typiske fejl
- At tro på urealistiske besparelser i salgsmateriale.
- At skifte gode 2-lags energivinduer alene for at spare energi.
- At glemme montering og tætning, som afgør, om vinduerne holder tæt.
- At springe loft og hulmur over, som ofte giver mere for pengene.
Spørgsmål du bør stille leverandøren
Brug spørgsmålene til at få et realistisk billede.
- Hvad er U-værdien for hele vinduet?
- Hvilken besparelse forventer I, og hvordan er den beregnet?
- Hvilken energiklasse har vinduerne?
- Hvordan sikrer I en tæt montering?
- Hvad koster det at skifte ruderne i stedet for hele vinduet?
Sådan sammenligner du tilbud
Sammenlign U-værdi og energiklasse, pris, montering og garanti. Vær skeptisk over for tilbud, der lover meget store besparelser uden at vise beregningen. Læs også vores råd om håndværkertilbud.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget sparer man ved at skifte vinduer?
For et typisk parcelhus med gamle termoruder ofte 1.500–8.000 kr. om året, afhængigt af vinduesareal og varmekilde.
Kan nye vinduer betale sig?
På energien alene er tilbagebetalingstiden ofte lang. Men når de gamle vinduer alligevel er slidte, og man medregner komfort og sparet vedligeholdelse, er de ofte en god investering.
Hvordan regner jeg min besparelse ud?
Gang vinduesarealet med forskellen i U-værdi og med ca. 70. Det giver den sparede varme i kWh pr. år, som du ganger med din pris pr. kWh varme.
Er det bedre at isolere end at skifte vinduer?
Loft- og hulmursisolering giver typisk mere besparelse pr. krone. De bedste resultater får du ved at kombinere tiltagene.
Hvad er U-værdi?
Et mål for, hvor meget varme en bygningsdel taber. Jo lavere U-værdi, jo bedre isolerer den.
Kan man spare ved kun at skifte ruderne?
Ja, hvis rammerne er gode. Nye energiruder i eksisterende rammer kan give en stor del af besparelsen til en lavere pris.
Påvirker nye vinduer energimærket?
Ja. Nye energivinduer forbedrer energimærket, især når de erstatter gamle termoruder eller enkeltglas.
Hvor meget varme taber et hus gennem vinduerne?
I et hus med gamle vinduer ofte 15–25 % af det samlede varmetab, afhængigt af vinduesareal og isolering af resten af huset.
Skal man isolere eller skifte vinduer først?
Ofte giver loft- og hulmursisolering mest for pengene. Er vinduerne slidte, kan de skiftes samtidig.
Hvad er et normalår?
Et gennemsnitligt år for vejret, som bruges i energiberegninger. I kolde år er besparelsen større, i milde år mindre.
Sparer man mere med 3-lags end 2-lags glas?
Ja. 3-lags energiglas taber omkring halvt så meget varme som 2-lags energiglas.
Hvordan finder jeg mine vinduers U-værdi?
Står den ikke på fakturaen eller i husets papirer, kan du bruge typiske værdier ud fra vinduernes alder, som i tabellen ovenfor.
Kilder og videre læsning
Beregningen er et forenklet pejlemærke. For en præcis vurdering kan et energimærke eller en energikonsulent hjælpe. Læs videre her:
- SparEnergi – Energistyrelsens beregninger og råd om energivinduer.
- Energistyrelsen – information om energimærkning.
- Producenternes datablade – U-værdier og energiklasser for de konkrete vinduer.