Kold eller varm udestue: sådan vælger du den rigtige
Siden indeholder annoncelinks til 3byggetilbud.dk. Det påvirker ikke vores vurderinger. Læs mere
Indhold på siden
- Forskellen i korte træk
- Hvornår kan du bruge udestuen?
- Hvad koster de?
- Hvad koster det at varme op?
- Komfort og indeklima
- Sådan vælger du: fem spørgsmål
- Kan man opgradere fra kold til varm senere?
- Varm udestue eller tilbygning?
- Tre typiske valg
- Livscyklus og vedligeholdelse
- Mellemløsningen: den lune udestue
- Typiske fejl
- Spørgsmål du bør stille leverandøren
- Sådan sammenligner du tilbud
- Ofte stillede spørgsmål
- Kilder og videre læsning
Det første og vigtigste valg, når du planlægger en udestue, er om den skal være kold eller varm. Valget afgør, hvornår på året du kan bruge den, hvad den koster, hvilke krav den skal opfylde, og hvordan den påvirker husets energiforbrug. Mange vælger en kold udestue for at spare penge, men ender med at ønske, de kunne bruge den om vinteren. Andre vælger en varm udestue og opdager, at den i praksis fungerer som en tilbygning med meget glas.
Denne guide hjælper dig med at vælge rigtigt første gang. Vil du have overblik over priser, materialer og indretning, så læs hovedguiden om udestue.
Kort fortalt: En kold udestue er uopvarmet og bruges typisk fra forår til efterår. Den koster 60.000–200.000 kr. En varm udestue er isoleret og opvarmet og bruges hele året som en del af boligen. Den koster typisk 150.000–500.000 kr. Begge kræver byggetilladelse, men den varme skal også opfylde energikravene. Vælg ud fra, hvordan du vil bruge rummet om vinteren, ikke kun ud fra prisen.
Forskellen i korte træk
| Kold udestue | Varm udestue | |
|---|---|---|
| Opvarmning | Ingen fast opvarmning | Radiatorer, gulvvarme eller varmepumpe |
| Glas | Enkeltlags eller 2-lags | 3-lags energiglas |
| Profiler | Uisolerede eller let isolerede | Isolerede |
| Tag | Ofte glas eller polycarbonat | Ofte fast, isoleret tag eller energiglas |
| Adskillelse fra boligen | Dør mellem hus og udestue | Kan være åben mod boligen |
| Byggetilladelse | Ja | Ja |
| Energikrav | Normalt ikke | Ja |
| Bebyggelsesprocent | Tæller typisk med | Tæller med |
Hvornår kan du bruge udestuen?
| Måned | Kold udestue | Varm udestue |
|---|---|---|
| December–februar | Kun på solrige dage, ofte for koldt | Ja |
| Marts–april | På solrige dage | Ja |
| Maj–september | Ja, men kan blive for varm midt på dagen | Ja, med solafskærmning |
| Oktober–november | På solrige dage | Ja |
En kold udestue fungerer som en forlængelse af terrassen. Den giver læ og lys og gør det muligt at sidde "udenfor" tidligere på foråret og senere på efteråret. En varm udestue er et rum i huset med meget glas.
Hvad koster de?
| Eksempel | Kold udestue | Varm udestue |
|---|---|---|
| 12 m², enkel udformning | 60.000–100.000 kr. | 150.000–260.000 kr. |
| 16 m², god kvalitet | 90.000–150.000 kr. | 200.000–350.000 kr. |
| 20 m² med skydedøre | 120.000–200.000 kr. | 250.000–500.000 kr. |
Prisforskellen skyldes isolerede profiler, energiglas, isoleret fundament og gulv, varmeinstallation og dokumentation til byggetilladelsen. Læs mere om materialer til udestuen.
Hvad koster det at varme op?
En varm udestue har mange m² glas og taber derfor mere varme end en almindelig tilbygning. Varmeudgiften afhænger af størrelse, glas, orientering og varmekilde.
| Varm udestue, 16 m² | Varmebehov pr. år, ca. | Med varmepumpe | Med elvarme |
|---|---|---|---|
| Med fast isoleret tag og 3-lags glas | 1.500–2.500 kWh | 750–1.600 kr. | 3.750–6.250 kr. |
| Med glastag og 3-lags glas | 2.500–4.000 kWh | 1.250–2.500 kr. | 6.250–10.000 kr. |
Beregningen er vejledende og bygger på en elpris på 2,50 kr. pr. kWh og en varmepumpe med SCOP 4–5.
Varm aldrig en kold udestue op som et opholdsrum om vinteren. Enkeltlags glas og uisolerede profiler taber så meget varme, at det bliver meget dyrt, og der opstår kondens. Det kan også kræve ny byggetilladelse, fordi udestuen så betragtes som varm.
Komfort og indeklima
| Forhold | Kold udestue | Varm udestue |
|---|---|---|
| Overophedning om sommeren | Stor risiko uden afskærmning | Risiko, især med glastag |
| Kondens om vinteren | Almindeligt | Sjældent med energiglas |
| Temperaturudsving | Store | Små |
| Brug som kontor eller spisestue | Kun i sommerhalvåret | Hele året |
| Planter | Gode vilkår for hårdføre planter om sommeren | Gode vilkår hele året |
Uanset valg er solafskærmning og ventilation afgørende. Læs mere i hovedguiden om udestue.
Sådan vælger du: fem spørgsmål
- Hvordan vil du bruge rummet om vinteren? Skal det være et rum, du bruger hver dag hele året, eller et sted at nyde forår og efterår?
- Skal udestuen være åben mod stuen? Så skal den være varm.
- Hvad er budgettet? En varm udestue koster ofte to til tre gange så meget som en kold.
- Hvad siger bebyggelsesprocenten? Begge typer tæller typisk med. Læs om bebyggelsesprocent.
- Kan du tænke dig at opgradere senere? Så bør konstruktionen fra start kunne bære energiglas og et isoleret tag.
Kan man opgradere fra kold til varm senere?
Det er muligt, men sjældent billigt. Glas, profiler og ofte tag skal skiftes, og fundament og gulv skal være isoleret. Der skal søges ny byggetilladelse, og udestuen skal opfylde energikravene. Planlægger du at opgradere på sigt, så vælg fra start et fundament og en konstruktion, der kan klare det. Læs mere om udestue og byggetilladelse.
Varm udestue eller tilbygning?
| Varm udestue | Tilbygning | |
|---|---|---|
| Glasareal | Meget stort | Normalt |
| Lys | Maksimalt | Godt |
| Varmetab | Højere | Lavere |
| Overophedning | Større risiko | Mindre risiko |
| Pris pr. m² | 12.000–25.000 kr. | 15.000–28.000 kr. |
| Brug | Opholdsrum, spisestue, have-rum | Alle formål |
Ønsker du et rum til hverdagsbrug med køkken eller soveværelse, er en tilbygning ofte bedre. Ønsker du maksimalt lys og kontakt til haven, er en varm udestue et godt valg.
Tre typiske valg
Familien, der vil forlænge sommeren. Ønsker et sted at spise morgenmad fra april til oktober og nyde aftensolen. En kold udestue på 12–16 m² med skydedøre mod haven er ideel. Budget: 80.000–150.000 kr.
Parret, der mangler en spisestue. Vil bruge udestuen dagligt hele året som spisestue med udsigt til haven. En varm udestue med fast tag og ovenlys er det rigtige valg. Budget: 250.000–400.000 kr.
Haveentusiasten. Vil have planter året rundt og et sted at sidde på solrige vinterdage. En kold udestue med frostsikring på de koldeste dage kan fungere, men fast opvarmning bør undgås. Budget: 100.000–180.000 kr.
Livscyklus og vedligeholdelse
| Forhold | Kold udestue | Varm udestue |
|---|---|---|
| Levetid for konstruktionen | 30–40 år | 40+ år |
| Udskiftning af tætninger | Hvert 10.–15. år | Hvert 10.–15. år |
| Risiko for kondens og skimmel | Højere | Lavere |
| Løbende udgifter | Lave | Varmeudgift |
Mellemløsningen: den lune udestue
Nogle vælger en mellemløsning med 2-lags energiglas, isolerede profiler og et isoleret gulv, men uden fast opvarmning. Den bliver behagelig på flere dage om året end en helt kold udestue, men er stadig ikke beregnet til daglig brug om vinteren. Vær opmærksom på, at fast opvarmning ændrer udestuens status og kræver, at den opfylder energikravene.
Typiske fejl
- Kold udestue, der opvarmes med en elradiator hele vinteren.
- Varm udestue med helt glastag uden solafskærmning.
- Valg ud fra pris alene uden tanke på vinterbrug.
- Konstruktion, der ikke kan opgraderes.
- Ingen ventilation, så kolde udestuer får kondens og varme udestuer bliver for varme.
Spørgsmål du bør stille leverandøren
Brug spørgsmålene til at få afklaret, hvad der passer til dit behov.
- Hvad koster forskellen mellem kold og varm udestue i mit tilfælde?
- Hvad forventer I, at en varm udestue koster at varme op?
- Kan konstruktionen opgraderes senere?
- Hvordan løser I overophedning og kondens?
- Hjælper I med byggetilladelse og energidokumentation?
Sådan sammenligner du tilbud
Sammenlign type, glas, profiler, tag, fundament, varme, solafskærmning, ventilation og hjælp til ansøgning. Læs også vores råd om håndværkertilbud.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på kold og varm udestue?
En kold udestue er uopvarmet og bruges typisk fra forår til efterår. En varm udestue er isoleret og opvarmet og bruges hele året som en del af boligen.
Hvad koster en varm udestue i forhold til en kold?
Typisk to til tre gange så meget. En kold udestue koster 60.000–200.000 kr., en varm 150.000–500.000 kr.
Kan man sætte varme i en kold udestue?
Det frarådes til daglig brug om vinteren, fordi varmetabet er stort, og der opstår kondens. Det kan også kræve ny byggetilladelse.
Kræver begge typer byggetilladelse?
Ja. Både kolde og varme udestuer kræver byggetilladelse. Den varme skal også opfylde energikravene.
Kan en kold udestue bruges om vinteren?
På solrige dage kan den være behagelig, men på grå og kolde dage er den typisk for kold.
Hvad koster det at varme en udestue op?
En varm udestue på 16 m² kan typisk koste 750–2.500 kr. om året med varmepumpe og 3.750–10.000 kr. med elvarme, afhængigt af tag og glas.
Hvilken udestue giver mest værdi ved salg?
En varm udestue, der indgår som boligareal, giver typisk mest værdi. En kold udestue kan stadig være et plus for mange købere.
Hvor varm bliver en kold udestue om sommeren?
Uden solafskærmning og ventilation kan temperaturen blive over 35–40 °C på solrige dage. Udvendig solafskærmning og oplukkelige vinduer hjælper meget.
Kan man have planter i en kold udestue om vinteren?
Kun hårdføre planter, eller hvis udestuen holdes frostfri. Planter afgiver fugt, som kan give kondens på glasset.
Kan en kold udestue have gulvvarme?
Fast gulvvarme gør den typisk til en varm udestue, som skal opfylde energikravene og have tilladelse som sådan.
Hvor stor bør en udestue være?
Til en spiseplads til 6 typisk 12–16 m². Skal der også være plads til lounge, 18–25 m².
Kilder og videre læsning
Guiden bygger på Bygningsreglementets regler og almindelige prisniveauer. Læs videre her:
- Bygningsreglementet – regler og energikrav for udestuer.
- Byg og Miljø – ansøgning om byggetilladelse.
- SparEnergi – råd om energi, glas og opvarmning.