Varmepumpe og radiatorer: kan dine radiatorer klare lav temperatur?

Opdateret 25. september 2026Af Redaktionen på Byggebrevet8 min. læsning

Siden indeholder annoncelinks til 3byggetilbud.dk. Det påvirker ikke vores vurderinger. Læs mere

Indhold på siden
  1. Hvorfor betyder temperaturen så meget?
  2. Sådan tester du dine radiatorer
  3. Hvilke radiatorer skal skiftes?
  4. Radiatortyper og ydelse
  5. Hvad koster nye radiatorer?
  6. Alternativer til nye radiatorer
  7. Indregulering og varmekurve
  8. Radiatorer i ældre huse: hvad kan du forvente?
  9. Én-strengs- eller to-strengsanlæg?
  10. Gulvvarme og radiatorer i samme hus
  11. Tjekliste før du vælger radiatorer
  12. Lavtemperaturradiatorer med blæser
  13. Typiske fejl
  14. Spørgsmål du bør stille installatøren
  15. Sådan sammenligner du tilbud
  16. Ofte stillede spørgsmål
  17. Kilder og videre læsning

En luft-til-vand varmepumpe arbejder mest effektivt, når vandet i radiatorerne er lunt frem for varmt. Et gammelt oliefyr eller gasfyr kan sende 60–70 °C varmt vand ud i radiatorerne, mens en varmepumpe helst vil holde sig omkring 35–45 °C. Spørgsmålet er derfor, om dine radiatorer er store nok til at holde huset varmt med lavere temperatur. Er de for små, bruger varmepumpen mere strøm, end den burde.

Denne guide viser, hvordan du vurderer dine radiatorer, hvornår de skal skiftes, og hvad det koster. Vil du have overblik over varmepumper generelt, så læs hovedguiden om luft-til-vand varmepumpe.

Kort fortalt: En varmepumpe er mest effektiv ved en fremløbstemperatur på 35–45 °C. Mange huse kan varmes op ved den temperatur med de eksisterende radiatorer, men i ældre huse skal typisk 2–5 radiatorer i de største eller koldeste rum skiftes til større modeller. En ny radiator koster typisk 4.000–8.000 kr. monteret. Hver grad lavere fremløbstemperatur sparer typisk 2–3 % af varmepumpens elforbrug.

Hvorfor betyder temperaturen så meget?

En varmepumpe henter varme fra udeluften og løfter den op til den temperatur, radiatorerne skal bruge. Jo højere temperatur, jo hårdere skal den arbejde, og jo mere strøm bruger den.

Fremløbstemperatur Typisk virkningsgrad (COP) på en kold dag Relativt elforbrug
35 °C Ca. 3,5–4,5 Lavest
45 °C Ca. 2,8–3,5 Ca. 20–30 % højere
55 °C Ca. 2,2–2,8 Ca. 50–70 % højere
65 °C Ca. 1,8–2,3 Markant højere, ofte med hjælp fra elpatron

Tallene er typiske værdier og varierer mellem modeller. Hovedpointen er, at lav temperatur giver lav elregning. Læs mere om varmepumpens elforbrug.

Sådan tester du dine radiatorer

Du kan selv lave en enkel test, før du får en varmepumpe, eller mens du stadig har dit gamle fyr:

  1. Vent på en kold dag, gerne med frost.
  2. Skru fremløbstemperaturen ned på dit nuværende fyr til 45–50 °C, hvis det er muligt.
  3. Åbn alle termostater helt.
  4. Vent et døgn, og mærk efter i alle rum.
  5. Notér de rum, der ikke bliver varme nok. Det er dem, der har for små radiatorer.

Kan dit fyr ikke styres så præcist, kan en VVS-installatør lave en varmetabsberegning for hvert rum og sammenligne med radiatorernes ydelse.

Hvilke radiatorer skal skiftes?

Rum Typisk problem
Stue med store vinduer Stort varmetab, radiator for lille til lav temperatur
Rum med to ydervægge Større varmetab end andre rum
Badeværelse Ønske om højere temperatur end resten af huset
Rum i tilbygning eller tagetage Ofte dimensioneret efter det gamle fyr
Rum med små ældre radiatorer Lille overflade, lav ydelse ved lav temperatur

Radiatortyper og ydelse

Radiatorens ydelse afhænger af dens overflade. Jo flere plader og konvektorfinner, jo mere varme afgiver den ved samme temperatur.

Type Opbygning Ydelse ved lav temperatur
Type 10 Én plade uden finner Lav
Type 11 Én plade med finner Middel
Type 21 To plader med én række finner God
Type 22 To plader med to rækker finner Høj
Type 33 Tre plader med tre rækker finner Meget høj
Lavtemperaturradiator med blæser Radiator med indbygget ventilator Meget høj, fylder lidt

Ofte kan en gammel type 10 eller 11 skiftes til en type 22 eller 33 i samme længde, hvilket kan fordoble eller tredoble ydelsen ved lav temperatur.

Hvad koster nye radiatorer?

Opgave Vejledende pris inkl. montering
Ny radiator i samme placering 4.000–8.000 kr.
Stor type 33 radiator 6.000–10.000 kr.
Lavtemperaturradiator med blæser 7.000–14.000 kr.
Ny termostatventil 500–1.200 kr. pr. stk.
Indregulering af hele anlægget 2.000–5.000 kr.

Eksempel: parcelhus fra 1972

Post Vejledende pris
To radiatorer i stuen skiftes til type 33 12.000–18.000 kr.
Radiator i køkken skiftes til type 22 4.500–7.000 kr.
Nye termostatventiler i hele huset 5.000–10.000 kr.
Indregulering 2.000–4.000 kr.
Samlet 23.500–39.000 kr.

Alternativer til nye radiatorer

Løsning Hvornår den giver mening
Efterisolering Når huset taber meget varme, fx uisoleret loft eller hulmur
Gulvvarme i de største rum Ved renovering af gulve eller i tilbygninger. Læs om gulvvarme
Supplerende luft-til-luft varmepumpe I stuen, hvis radiatorerne ikke slår til
Blæserenhed på eksisterende radiator Øger ydelsen uden at skifte radiatoren

Isolering sænker varmebehovet i alle rum og kan betyde, at færre radiatorer skal skiftes. Læs mere om loftisolering og hulmursisolering.

Indregulering og varmekurve

Selv med de rigtige radiatorer skal anlægget indreguleres, så vandet fordeles jævnt. Varmepumpens varmekurve bestemmer, hvor varmt vandet skal være ved forskellige udetemperaturer. Start med en lav kurve, og hæv den gradvist, hvis huset bliver for koldt. Hold termostaterne åbne, og lad varmekurven styre temperaturen. Lukkede termostater tvinger varmepumpen til at køre med højere temperatur.

Radiatorer i ældre huse: hvad kan du forvente?

Hustype Typisk tilstand Behov ved varmepumpe
Hus fra før 1960, uisoleret Store støbejernsradiatorer, højt varmebehov Isolering først, derefter vurdering af radiatorer
Parcelhus fra 1960–1980 Pladeradiatorer, ofte type 10 eller 11 Typisk 2–5 radiatorer skal skiftes
Hus fra 1980–2000 Større radiatorer, bedre isolering Ofte få eller ingen udskiftninger
Nyere hus Gulvvarme eller store radiatorer Klar til varmepumpe

Gamle støbejernsradiatorer har ofte stor overflade og kan fungere overraskende godt ved lav temperatur. Vurder dem, før du skifter dem ud.

Én-strengs- eller to-strengsanlæg?

Ældre huse kan have et enstrengsanlæg, hvor vandet løber fra radiator til radiator i én lang streng. Det giver ofte ujævn varmefordeling og kræver højere temperatur, fordi vandet køles af undervejs. De fleste huse har et tostrengsanlæg, hvor hver radiator får vand direkte fra fremløbet. Har du et enstrengsanlæg, kan det være nødvendigt at bygge det om for at få en varmepumpe til at fungere effektivt. En VVS-installatør kan vurdere det.

Gulvvarme og radiatorer i samme hus

Mange huse har gulvvarme i badeværelse og køkken og radiatorer i resten af huset. Gulvvarmen kører typisk med lavere temperatur end radiatorerne. Varmepumpen skal indstilles efter det rum, der kræver den højeste temperatur, og gulvvarmen får en blandesløjfe, der sænker temperaturen. Jo færre rum, der kræver høj temperatur, jo mere effektiv bliver varmepumpen. Læs mere om gulvvarme i badeværelse.

Tjekliste før du vælger radiatorer

  1. Lav radiatortesten ved 45–50 °C på en kold dag.
  2. Notér de rum, der ikke bliver varme nok.
  3. Overvej, om isolering kan løse problemet.
  4. Få en varmetabsberegning for de kolde rum.
  5. Vælg radiatorer med tilstrækkelig ydelse ved lav temperatur.
  6. Aftal indregulering af hele anlægget.

Lavtemperaturradiatorer med blæser

En lavtemperaturradiator har en indbygget, næsten lydløs ventilator, der blæser luft hen over radiatorens overflade. Det øger ydelsen markant ved lav temperatur, så en mindre radiator kan give samme varme som en meget større. Den er god i rum, hvor der ikke er plads til en stor radiator, fx under vinduer. Den kræver en stikkontakt og bruger lidt strøm til ventilatoren.

Typiske fejl

  • At beholde små radiatorer, så varmepumpen kører med høj temperatur og elpatron.
  • At skifte alle radiatorer, selvom kun få rum har brug for det.
  • At lukke termostaterne og regulere med dem i stedet for varmekurven.
  • Ingen indregulering efter installationen.
  • At springe isolering over, der kunne have gjort nye radiatorer overflødige.

Spørgsmål du bør stille installatøren

Tag spørgsmålene med, når du får tilbud på varmepumpe.

  • Hvilken fremløbstemperatur regner I med for mit hus?
  • Har I lavet en varmetabsberegning for hvert rum?
  • Hvilke radiatorer skal skiftes, og hvorfor?
  • Er indregulering med i prisen?
  • Hvordan indstiller I varmekurven?

Sådan sammenligner du tilbud

Sammenlign den forventede fremløbstemperatur, antal radiatorer der skal skiftes, termostater, indregulering og varmepumpens effektivitet ved den temperatur. Et billigt tilbud uden radiatorer kan give en dyr elregning. Læs også vores råd om håndværkertilbud.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man bruge gamle radiatorer med en varmepumpe?

Ofte ja. Mange huse kan varmes op med de eksisterende radiatorer, men enkelte rum kan kræve større radiatorer.

Hvilken fremløbstemperatur er bedst til en varmepumpe?

Så lav som muligt, typisk 35–45 °C. Hver grad lavere sparer typisk 2–3 % af elforbruget.

Hvor mange radiatorer skal skiftes?

I et typisk ældre parcelhus ofte 2–5, især i stue og rum med store vinduer.

Hvad koster en ny radiator?

Typisk 4.000–8.000 kr. inklusive montering.

Er gulvvarme bedre end radiatorer til varmepumpe?

Gulvvarme kører med lavere temperatur og er derfor ideel, men radiatorer i den rigtige størrelse fungerer også godt.

Skal termostaterne være åbne med varmepumpe?

Ja, som udgangspunkt. Lad varmekurven styre temperaturen, og brug termostaterne til at begrænse varmen i enkelte rum.

Kan man selv skifte radiatorer?

Udskiftning af radiatorer er VVS-arbejde, der skal udføres af en autoriseret VVS'er.

Skal radiatorerne udluftes med varmepumpe?

Ja, luft i radiatorerne mindsker ydelsen. Udluft dem, og hold trykket i anlægget.

Hvilken radiatortype er bedst til varmepumpe?

Radiatorer med stor overflade, fx type 22 og 33, eller lavtemperaturradiatorer med blæser.

Kan man beholde støbejernsradiatorer med varmepumpe?

Ofte ja. Gamle støbejernsradiatorer har stor overflade og kan fungere godt ved lav temperatur.

Kilder og videre læsning

Guiden bygger på offentlig information om varmepumper og almindelige prisniveauer. Læs videre her:

  • SparEnergi – Energistyrelsens råd om varmepumper og radiatorer.
  • Energistyrelsen – information om varmepumper og energiforbrug.
  • Producenternes tabeller – radiatorers ydelse ved forskellige temperaturer.

Redaktionen på Byggebrevet

Vi gennemgår priser, regler og byggetekniske anvisninger og opdaterer guiden, når noget ændrer sig. Priserne er vejledende intervaller og skal altid holdes op mod konkrete tilbud. Sådan arbejder vi.